Trafik ordbog
Denne oversigt indeholder ord og begreber, som du vil møde, mens du tager kørekort:
| Advarselstavle | En trekantet tavle med spids opad. Tavlen opstilles fra 150 – 250 meter, før faren. Kan opstilles før, med angivelse af undertavle, f.eks 75 meter. Generelt ved møde med advarselstavlerne sæt hastigheden ned. |
|---|---|
| Accelerere | At sætte hastigheden hurtigt op. |
| Ansvar | Ansvar for bilen påhviler føreren. Ansvar for forsikring og vægtafgift påhviler ejeren |
| Adfærd | Venlighed over for andre trafikanter. Lad dig ikke ophidse, eller provokér andre trafikanter med fagter, horn signal, vis hensyn, og bliv en glad trafikant |
| Andres adfærd | Vis hensyn, lad dig ikke påvirke af andres provokation. |
| Akseltryk | Det tryk, der overføres til vejen fra hjulene på én aksel |
| Alkohol | Bland aldrig en cocktail af benzin og alkohol. |
| Aquaplaning | Dæk slip. Det vil sige, at dækkene slipper deres tag i asfalten, når der er vand på kørebanen, hvilket medfører risiko for udskridning. |
| Advarselstrekant | Benyttes ved uheld og opstilles mindst 50 m bagkøretøjet på almindelig vej og mindst 100 m på motorveje. |
| Agtpågivenhed | Betyder, at man hele tiden skal være på vagt over for de faretegn, som lurer, især i byområder. |
| Børn | Børn er børn, til de er fyldt 15 år. Det er derfor dit ansvar, hvis børn indblandes i et trafikuheld. |
| Billist | Bilistens vigtigste opgave er at forudse faren, og undgå den. |
| Bremselængde | Er den længde bilen kører, fra der trædes på bremsen, til bilen holder stille. |
| Bedømmelse | Som ny bilist er det svært at bedømme, afstand, andres hastighed, samt placering. |
| Blokvogn | Motordrevet køretøj eller dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjer fra registrering, og som er beregnet til transport af særlig tungt eller omfangsrigt gods. |
| Bremser | Bilen er forsynet med 3 bremsesystemer: en driftsbremse, en nødbremse og en parkeringsbremse. |
| Bremser ( ABS ) | Blokeringsfri bremser - ABS - hindrer hjulene i at blokere under bremsning. |
| Bremse forstærker | Kaldet en vakuumforstærker: den forstærker det tryk, du træder på bremsen med. |
| Biler over 3500 kg | Disse køretøjer har mindst 4 baglygter, derved kan de kendes på lang afstand. |
| Blænding | Blænding er meget ubehageligt, de fleste biler har et spejl der kan vippes, så man undgår blænding af bagfra kørende. |
| Busbane | En særlig adskilt bane hvor kun busser må køre. Har busbanen pile til højre- eller venstresving, må andre trafikanter også svinge til højre og venstre. |
| Blinde vinkler | Blinde vinkler forringer førerens udsyn. Disse er forskellige fra bil til bil, og især varebiler, lastbiler og busser skal man være særlig opmærksom på. |
| Blinklys | Skal være gult og skal blinke 60 – 120 gange i minuttet. |
| Baklys | Baklys er hvidt og må kun lyse når bilen er i bakgear |
| Boligveje | Er især farlige. Man skal være særlig opmærksom på kryds og udkørsler. Beboere og børn anser tit vejen for deres legeplads. |
| Butiksgader | Disse gader er også farlige, som regel med tæt trafik, parkerede biler og travle mennesker |
| Bil | Motorkøretøj, der er forsynet med 4 eller flere hjul eller med bælter, valser meder eller lignende, samt motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt overstiger 400 kg. |
| Decelererer | At nedsætte hastigheden. |
| Cykel | Opfattes tit som noget langsomme: men, pas på: de kan godt være meget hurtige. |
| Cyklistsignal | Et lyssignal for cyklister, pas på cyklisterne respekterer ikke altid deres signal. |
| Centrifugalkraft | Centrifugalkraften vil prøve at trække bilen ud af svinget, hvis svinget er skarpt og hastigheden for høj. |
| Dæktryk | Oppumpningstrykket skal være det tryk som instruktionsbogen anbefaler |
| Dækmønster | Mindst 1,6 mm dybde overalt, og har stor betydning for bilens vejgreb. |
| Egenvægt | Vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører. Vægten af driftsmidler herunder brændstof, smøreolie og kølevand, samt fører medregnes ikke til egenvægten. |
| Fare | Forudse faren - kun derved kan man undgå ulykker. Fare er hvis man med sin kørsel giver nærliggende mulighed for sammenstød eller påkørsel |
| Fartegenskaber | Forskellige fra personbiler, varebiler, lastbiler, busser, traktor, mc, knallerter 30 km/t, knallert 45/t, og cykler. |
| Fartblindhed | Opstår, hvis man i længere tid har kørt på f.eks motorvej eller strækninger, uden for tættere bebygget område |
| Forholdene | Vind, vejr, vej, vogn og vægt, udsyn, trafiktæthed, samt førerens rutine. |
| Føreren | Er den person, som fører køretøjet. |
| Frigang | Er det stykke, man kan træde bremsen ned, uden at den bremser. Denne frigang må højst være på 1 cm. Hvis bremsen ikke havde frigang, ville den bremse, hele tiden. |
| Færdselsloven | Gælder overalt hvor der færdes almindelig færdsel, hvad enten det er et offentlig eller privat område. Gælder ikke på manøvrebanen eller køreteknisk anlæg. |
| Fodgængerfelt | Er et felt beregnet til fodgængere: pas især på fodgængere før og efter et fodgængerfelt. |
| Fjern bilen | Hvis bilen efter et uheld, motorstop holder til fare og ulempe, skal den straks fjernes, eller skubbes væk fra kørebanen. |
| Forpligtelser | Trafikanter der med eller uden egen skyld bliver indblandet i et færdselsuheld, skal straks standse og i muligt omfang yde hjælp til tilskadekommende. |
| Færdselstavler | Trafikanter, der med eller uden egen skyld beskadiger færdselstavler o.lign, skal straks bringe afmærkningerne i orden igen, eller kontakte politiet. |
| Færdselsuheld | Er nogen dræbt eller kommet alvorligt til skade, må der ikke ændres ved forholdene eller fjernes spor, som kan være af betydning for opklaring af ulykken. Dog skal køretøjerne flyttes, hvis de holder til fare for den øvrige færdsel. |
| Gul kantsten | Gul kanstenslinie, fuldoptrukken, betyder standsning forbudt. Gul punkteret linie, betyder parkering forbudt. |
| Gule linier | Gule linier på kørebanen ses ved vejarbejde og skal efterkommes før de hvide linier. |
| Gule pile | Gule pile på kørebanen ses ved vejarbejde og skal efterkommes før de hvide pile. |
| Gående | Gående, som benytter kørebanen, skal gå mod færdselsretningen. Pas derfor godt på i lygtetændingstiden. |
| Gågade | En særlig anlagt gade, som hovedsagelig kun benyttes af gående, indkørsel kan dog ske, hvis tavler tillader dette. |
| Generhverv | For at generhverve kørekortet igen, skal man op til teoriprøve og køreprøve. |
| Havariblink | Skal kunne aktivere alle bilens blinklygter. Benyttes hvis køretøjer er havareret, så det holder til fare og ulempe, samt ved kødannelser, på motorveje. |
| Hensynsfuldt | Betyder at vise hensyn, og give afkald på en evt. ret til at køre frem. |
| Hølæs | Må være op til 3,30 m bredt. Det er stort og omfangsrigt, så pas på ved overhaling. Ved møde træk til højre, evt. stop helt op. |
| Hastighed | Generelle hastigheder betyder ikke, at man skal køre 50 – 80 og 130 km/t, men er max. hastigheder, hvis forholdene tillader det. |
| Hornsignal | Er bilens advarselssignal og må benyttes, hvis en privat person skal køre udrykningskørsel. Inden 24 timer skal en sådan kørsel meldes til politiet |
| Hvid dug | Skal anvenden i forbindelse med hornsignal ved udrykningskørsel af privat personer. |
| Heste | Ryttere på kørebanen er en særlig fare. Sæt hastigheden ned, hold afstand, brug ikke hornsignal. |
| Hellefyr | Er en gul helle midt på kørebanen. Skal altid passeres højre om, dvs at hellen skal være på førerens venstre side. |
| Isslag | Er meget farligt, kør forsigtigt |
| Kantlinie, bred | En hvid bred ubrudt eller punkteret linie, som afgrænser den del af kørebanen, der anvendes af den kørende trafik. Bred kantlinie må kun overskrides ved standsning eller ved svingning bort fra vejen. Kan dog overskrides ved overhaling af venstresvingende, hvis der til højre ikke er en cykelsti, busbane eller lignende. |
| Kantlinie, smal | En hvid, ubrudt linie - smal eller punkteret - angiver, at det er tilladt at krydse linien. |
| Krybespor | Særlig vognbane, som med færdselstavler anvises for langsomtkørende færdsel. Forlades ved reglen om vognbaneskift, (uden fare eller unødig ulempe). |
| Kørebane | Den del af vejen, der er bestemt for den kørende trafik, herunder dog ikke cykelsti, eller ridesti. Reglerne om færdsel på kørebanen gælder også for færdsel på cykelsti og ridesti. |
| Kørebanestriber | Anvendes til at opdele kørebanen i vognbaner. Kørebanestriber er hvide og findes som vognbanelinier, varslingslinier, spærrelinier, spærreflader og er en uvurdelig hjælp til trafikanterne for korrekt placering ved forskellige manøvrer, ligeudkørsel,overhaling, svingning m.v. |
| Knallert | To eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3, eller med elmotor og med konstruktiv bestemt maksimal hastighed på højst 45 km/t. |
| Køretøj | Indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet, som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skinner. Færdselsreglerne for kørende gælder, i den udstrækning de kan anvendes, også for ridende samt dem, der fører heste eller driver kreaturer |
| Kryds | Firebenet kryds, T kryds,Y kryds, vejforgrening, rundkørsel |
| Kryds regulering | Politi, lyskryds, rundkørsel, ubetinget vigepligt, samt højre vigepligt. |
| Kombinationsbane | Er en bane på motorvej, hvor til og frakørsel på motorvejen sker i samme bane - her gælder reglen om vognbaneskift. |
| Kørekort | Gælder normalt til man bliver 70 år. |
| Kontrollerende | Skal man op til en kontrollerende prøve, skal man op til teoriprøve og køreprøve. |
| Køretøjets længde | En person bil må være op til 12 m. lang. Vogntog op til 18 m. langt. |
| Køretøjets bredde | Bil må være op til 2,55 m. bred. |
| Køretøjets højde | Bil må være op til 4 m høj |
| Kørselsforbud | Ny uddannede bilister har kørekortet på prøve i 3 år. Politiet kan, hvis en person ikke opfylder færdselslovens betingelser omkring at have kørekort, kræve en ny teori- og køreprøve. |
| Kreaturer | Selv om en bil er forsynet med en ”kofanger” er det klogt at sætte hastigheden ned ved risiko for møde med kreaturer eller krydsende kreaturer. |
| Katastrofe blink | Se under havariblink. |
| Længde afmærkninger | Vognbanelinier, varslingslinier, spærrelinier og kantlinier. |
| Ligeudkørsel | Se langt frem under ligeudkørsel. Mange er tilbøjelige til at se ned foran bilen, hvilket gør styringen ustabil og til tider slingrende. |
| Lygtetændingstid | Lygtetændingstid er fra solen går ned, til den står op. Uden for lygtetændingstiden skal biler, mc og knallerter også køre med lys (kørelys). |
| Leg m.v. | Ingen må springe af eller på et køretøj, der er i bevægelse. Slæde, trækvogn eller lignende må ikke hænges efter et køretøj. Den, der løber på ski, skøjter, rulleskøjter eller lignende, må ikke trækkes af køretøj. |
| Legeområde | Et område som er udlagt til at børn og voksne må lege på kørebanen - se tavle E 51. |
| Motorcykel | Motorkøretøj på 2 hjul, med eller uden sidevogn, og motorkøretøj på 3 hjul, hvis egenvægt ikke overstiger 400 kg. |
| Motordrevet køretøj | Køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestole som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km/t og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevet køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab, og knallert. |
| Motorkøretøj | Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km/t, og motordrevet køretøj, som er indrettet til anden formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km/t, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel. |
| Motorredskab | Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 30 km /t, og kun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til at føres af gående, anses som motorredskab. |
| Motorvej | Vej, som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, som er indregistreret til at køre over 40 km/t. |
| Motortrafikvej | Vejd som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer, som er indregistreret til at køre over 40 km/t. |
| Motorstop | Her skal køretøjet straks flyttes, hvis det holder til fare eller ulempe for den øvrige trafik |
| Manøvreegenskaber | Manøvreegenskaber er forskelligt fra køretøj til køretøj. Det er derfor vigtigt at forudse de problemer, andre trafikanter har p.g.a. de vanskeligheder deres køretøj kan have i bestemte situationer. |
| Medicin | Trafikfarlig medicin er som regel afmærket med en rød advarselstrekant. Indtag aldrig medicin fra nogen, du ikke kender. |
| Midterrabat | Er en rabat på midten af kørebanen, hvor man kan holde, hvis man skal krydse en fler- sporet vej. |
| Nødspor | Findes på motorveje, og må kun benyttes, hvis køretøjet har motorstop eller andet havari. |
| Nødtelefon | Findes på motorveje og kan benyttes, hvis man har motorstop, eller der er sket en ulykke. |
| Overhalingsblink | Er fjernlyset, som kan benyttes til at fortælle forankørende, at man vil overhale. Kan også benyttes til at gøre en forankørende opmærksom på, at denne skal trække længere til højre på kørebanen. |
| Påhængsvogn | Påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget. |
| Påhængsredskab | Andet påhængskøretøj end påhængsvogn og sættevogn. Campingvogn anses som påhængsredskab. |
| Påhængskøretøj | Køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøj inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab. |
| Paragraf 77 eftersyn | Politiet kan til enhver tid standse et køretøj og lade føreren og køretøjet undersøge. Opfylder køretøjet ikke bestemmelserne, kan det indkaldes til senere kontrol. Såfremt køretøjet er til fare for færdselssikkerheden, kan dets nummerplader fjernes. |
| Parkering | Enhver frivillig hensætning af køretøjet, der varer over 3 min., medmindre det skyldes af- eller påstigning af passagerer eller af- og pålæsning af gods. |
| Pilafmærkninger | Er normalt hvide, men kan også være gule, hvis der er tale om vejarbejde. Så er det de gule linier, man retter sig efter. |
| Parkeringszone | Et område med tidsbegrænset parkering, som angives på tavlerne. |
| P-skive | P-skiven bruges til at vise det tidspunkt hvor parkeringen begyndes. P-skiven stilles frem til først følgende kvarter. Man må ikke, hvis man skal bruge mere tid, rette på skiven. |
| Reaktionstid | Er den tid der går, fra det er muligt at erkende en fare, til en hensigtsmæssig handling påbegyndes - normalt 1 sekund. |
| Reaktionslængde | Er den vejlængde bilen kører i reaktionstiden. |
| Repetitionssignal | Bruges visse steder i stedet for grønt pilsignal. Det orienterer venstresvingende trafik om, hvilken farve lys den modkørende trafik har. Repetitionssignalet viser kun gult og rødt lys, ved rødt lys kan svingning således ske uden fare for modkørende. |
| Rundkørsel | En ensrettet krum vej, med ubetinget vigepligt ved indkørsel. Kan i nogle tilfælde være lysreguleret. |
| Sammenfletning | Gælder reglen for gensidigt hensyn. |
| Slalomkørsel | Vil sige, at man skifter vognbane hele tiden, for at komme hurtigere frem. Dette er forbudt |
| Sporarealer | F.eks på havnekaj og man skal være opmærksom på tog. Ved standsning på sporerne skal føreren uopfordret fjerne køretøjet, hvis et tog skal passere. Parkering skal ske i mindst 2 meters afstand fra sporene. |
| Spærrelinie | En hvid fuldtoptrukken linie, der ikke må overskrides. |
| Spærreflade | En spærreflade påmales kørebanen, og skal passeres til samme side, som stregerne 'peger' fremad. Det er forbudt at standse på spærreflader. |
| Stoplinie | Hvid linie på tværs af kørebanen, der angiver, hvor man skal standse, hvis der er noget at standse for. Stoplinier anvendes sammen med stoptavlen og før jernbaneoverkørsler. |
| Styreegenskaber | Et køretøjs styreegenskaber er bestemt af dets styrevillighed, dets retningsstabilitet og dets følsomhed over for sidevind. |
| Synsfelt | Holder man stille og ser lige ud, er ens synsfelt, uden hoveddrejning 180 grader, hvilket vil sige, at man kan se næsten al bevægelse ude til siderne. |
| Sidevogn | Et-hjulet køretøj, der kobles til siden af et tohjulet køretøj, og som hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods. |
| Sættevogn | Påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj. |
| Særlig køreundervisning | Kræver 7 teorilektioner og 8 kørelektioner, hos en kørelærer. |
| Trafikant | Enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj på vej. |
| T-mærker | Anvendes på motorveje til måling af hastighed fra luften. |
| Træthed | Man må ikke føre et køretøj, hvis man er så træt, at man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde. |
| Tilkørselsbaner | Anvendes hovedsagelig ved indkørsel på motorvej. |
| Totalvægt | Køretøjets øjeblikkelige vægt med driftsmidler, fører og last (faktisk totalvægt) eller den ved registreringen eller godkendelse tilladte største vægt af køretøjet med driftsmidler, fører og last (tilladte totalvægt). |
| Traktor | Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km/t. |
| Tættere bebygget område | Område, hvis grænser tilkendegives ved særlig afmærkning |
| Ulempe | Herved forstås, at man med sin kørsel får andre til at reagere. Man må være til ulempe ved igangsætning, ved standsning, ved vognbaneskift og nedsættelse af hastigheden. |
| Unødig ulempe | Herved forstås, at man med sin kørsel, får en anden trafikant til at gøre noget, som han / hun ikke ville have gjort, hvis ikke vi var der. |
| U-vending | Må man foretage i alle kryds, medmindre tavlen for u-vending eller venstresving forbudt er opstillet. |
| Vej | Vejen er fra grøftekant til grøftekant, eller fra husmur til husmur. Vejen kan så opdeles i kørebaner og vognbaner. Gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten det er offentlig eller privat. |
| Varslingslinie | Hvid, lang punkteret linie midt på kørebanen som varsler vejsving, bakker, vejkryds, og spærrelinier. Bruges desuden som midterlinie på smalle veje med mange udkørsler. |
| Vending | En vending skal altid ske forlæns til venstre. |
| Vigelinier | Hajtænder som betyder ubetinget vigepligt. |
| Vigepligtstavle | Trekant på spidsen og betyder ubetinget vigepligt. |
| Vognbanelinier | Hvide punkterede linier, som opdeler kørebanen i vognbaner |
| Vognbanepile | Hvide pileafmærkninger på kørebanen. Kan også være gule ved vejarbejde. |
| Vognbaneskift | Ved vognbaneskift må man ikke være til fare eller unødig ulempe. |
| Vejkryds | Vejkryds, vejforgrening eller vejudmunding. |
| Vognbaner | Enhver af de baner, i hvilken kørebanen kan deles, og som hver er tilstrækkelig bred til at kunne benyttes af en række køretøjer på 4 hjul. Ca. 3 meter bred. |
