SUPPORT
På denne side kan du finde svar på spørgsmål om dit kørekort og brugen af Teoriundervisning.dk. Se også vores artikler på Trafik Bloggen.
-
Hvor lang tid går der efter jeg har bestilt, til jeg kan logge ind?
Du har adgang umiddelbart efter indbetalingen via det telefon nummer du har opgivet. Du skal blot følge vejledningen på skærmen.
-
Der skete en fejl under betalingen, hvad gør jeg?
Hvis din betaling er gennemført, så kan du få din adgangskode sendt til din mail, hvis du klikker på “Glemt adgangskode?” ved log in. Du kan også chatte med os direkte på siden.
-
Er det sikkert at bruge mit dankort på teoriundervisning.dk?
Ja, på teoriundervisning.dk er det sikkert at bruge sit dankort.
SSL forbindelse
På teoriundervisning.dk løber du ingen risiko ved at benytte dit Dankort, Visa/Dankort, Master Card, da vi bruger en såkaldt SSL forbindelse til at sikre, at der ikke er andre der “lytter” med, når dit kortnummer eller andre data overføres til teoriundervisning.dk, da overførslen sker med krypterede data. Desuden har teoriundervisning.dk en indløsningsaftale med PBS, som stiller meget høje krav til sikkerheden på vores hjemmeside.Dine betalingsdata opbevares desuden heller ikke af teoriundervisning.dk.
Under indtastningen af navn, adresse og andre leveringsoplysninger er forbindelsen dog ikke krypteret.
Nemt at handle
Når du køber varer på teoriundervisning.dk skal du kun indtaste dit kortnummer og udløbsdato,ikke din pin-kode. Det gør det meget let og sikkert for dig, der handler på vores hjemmeside. -
Hvad er forskellen på de forskellige pakketilbud?
Alle pakker indeholder det samme. Forskellen er hvor lang tid adgangskoden er aktiv. Pakkerne er ikke fysiske, men derimod udelukkende adgangskoder.
-
Siden vil ikke godkende mit kreditkort, hvad gør jeg forkert?
Du skal sikre dig at du indtaster det lange nummer foran på dit kreditkort (samme side som dit navn). Herudover er det vigtigt at du indtaster hvornår kortet udløber (også foran på kreditkortet). Kontrol cifrene er de 3 sidste tal i nummeret på bagsiden af dit kreditkort (siden med underskrift).
-
Jeg er blevet trukket 2 gange på mit kreditkort, hvad gør jeg?
Send disse oplysninger til info@teoriundervisning.dk:
– Dato for køb
– Ordre ID noteret på dit konto udtog (lang streng med blandet tal/bogstaver)
– Den e-mail adresse som blev benyttet ved købet
Vær opmærksom på, at vi ikke refundere brugte adgangskoder
-
Er man begrænset af et bestemt antal tests eller må man prøve så meget man vil?
Du kan tage op til 400 teoritests og siden har følgende begrænsninger:
– Der kan kun være logget ind ét sted med den samme kode.
– Koden kan kun bruges på max 5 enheder (pc, laptop,tablet,mobil).
Ovenstående punkter er ikke lavet for at begrænse den enkelte elev, men blot for at sikre at koden kun bliver brugt af den elev som har købt koden. Din kode er strengt personlig. -
Gratis online teoriprøve
Prøv en gratis teoriprøve og få 15% rabat på Teoriundervisning.dk! Teoriundervisning.dk indeholder tusindsvis af teoriprøve-spørgsmål og billeder samt en komplet online teoribog. Hvis du gennemfører vores gratis teoriprøve, så giver vi dig en rabatkode med 15% rabat på Teoriundervisning.dk.
Indholdet på Teoriundervisning.dk er gennemarbejdet gennem 20 år og bliver konstant fornyet. Teoriprøverne ligner Politiets teoriprøver hvad enten det er en Politikreds som benytter computer-teoriprøve eller ej (indstilles automatisk på siden).
-
Hvad indeholder Teoriundervisning.dk?
Teoriundervisning.dk blev etableret i år 2001, med en målsætning om, at levere online teoriprøver af den højeste kvalitet. Dengang måtte man købe en CDrom for at få teoriprøver 😮
Siden opstarten har Både konsulenter fra Politiet og flere hundrede køreskoler givet deres feedback på prøverne. Køreskolerne har benyttet teoriprøverne i teorilokalerne over hele landet (via et særligt program til projektor).
Teoriprøverne er lavet, så de ligner Færdselsstyrelsens prøve så meget som muligt! Da Færdselsstyrelsens teoriprøver ikke er offentligt tilgængelige, og det er strengt forbudt at f.eks. filme en teoriprøve, så er materialet primært bygget på interviews og udsagn fra elever på køreskoler landet over.
Teoriprøverne på Teoriundervisning.dk er generelt en smule sværere end Færdselsstyrelsens. Det er de for at gøre det lettere for køreskoleelever at bestå den rigtige teoriprøve. Herudover, så kan teoriprøverne afvikles på to måder:
1) Som digital prøve og 2) som traditionel prøve. Det kan du selv beslutte dig for, inden du starter en teoriprøve på vores hjemmeside.
Generelt er Teoriundervisning.dk designet til at gøre det let for dig at bestå den rigtige teoriprøve, første gang!
-
Hvordan er indholdet udviklet / testet / godkendt
Alt øvemateriale, man kan købe til teoriprøver, er ikke godkendt af en offentlig myndighed som sådan. Politiets/Færdselsstyrelsens teoriprøver er hemmelige, og det er strafbart f.eks. at tage billeder af eller spionere på deres prøver. Vores egentlige ‘godkendelse’ ligger derfor i, at størstedelen af landets køreskoler benytter vores undervisningsmateriale og eleverne adgang til teoriundervisning.dk. Mere end 500.000 køreskole elever har indtil nu været igennem Teoriundervisning.dk.
Hvordan kan Teoriundervisning.dk så få teoriprøverne til at ligne Færdselsstyrelsens?
Her er, hvad vi har gjort:
– Vi har brugt mere end 100 kørelærere fra hele landet, hver især med erfaring på 10-30 år i køreskole branchen
– Vi har nøje registreret de informationer, som er offentligt tilgængelige om politiets prøver
– Vi har brugt 12 år på at samle puslespillet om, hvordan politiets tests ser ud, baseret på kørelærer erfaringer og elev interviews.
– Vi har taget mere end 15.000 fotos i trafikken gennem 12 år
– Vi har fokuseret særligt på de “drilske” billeder, som eksisterer i Færdselsstyrelsens prøver.
– Systemet er lavet i højere grad til at bestå teoriprøven end udelukkende den faglige gennemgang.
– Vi har lavet vores billeder lidt sværere end politiets, da det så vil være lettere at bestå den rigtige teoriprøve.
– Vi har, ligesom hos Færdselsstyrelsen, ikke altid den højeste billedkvalitet. Billeder hos Færdselsstyrelsen har ofte lav kvalitet, og derfor har vi prøvet at reflektere dette i vores system. -
Hvordan foregår teoriprøven?
Vi har inddelt hjemmesiden i to måder at tage teoriprøver på.
Learning Mode
Her tager man ikke hele prøver, men kun ét billede ad gangen. Efter du har besvaret spørgsmålene får du at vide om du har svaret rigtigt / forkert og hvorfor. Du får ligeledes mulighed for at gå direkte videre til en minilektion med præcist det emne du har svært ved. Alle billederne kommer i præcist den rækkefølge (emner/kapitler) som din køreskole underviser efter.Teoriprøven
Er en tro kopi af måden du bliver eksamineret på hos Politiet/Borgerservice. Her skal du besvare 25 billeder med spørgsmål, og efter testen vil du få en resultatoversigt. Emnerne i prøverne er et random udtræk mellem alle emnerne i undervisningen. Om der bliver vist tekster under prøven er en indstilling din køreskole sætter (pga. forskellige teoriprøve former forskellige steder i landet).Stykeprøven
Styrkeprøven fungerer ligesom Learning Mode, men indholdet er udvalgt efter de billeder som du har besvaret forkert tidligere. Det gør at du hurtigere kan lære og komme igennem det materiale du har svært ved.Iøvrigt afsluttes alle lektioner med en teoriprøve.
-
Hvorfor er der ikke uddybende svar ud fra alle udsagn i teoritestene?
Ved hvert billede i resultatoversigten kan du finde uddybende svar. Nogle svar skrives kun udfra ét af udsagnene, og ved at læse dette svar, så vil resten af udsagnene give mening. Skriver vi uddybende svar ud fra alle udsagn, så vil vi på mange billeder skrive det samme igen og igen – derfor skrives det kun ved ét udsagn på nogle billeder.
-
Hvorfor er der ingen tekst in min teoriprøve?
Når du skal op til den “rigtige” teoriprøve findes der ingen teoriprøver med tekster på. De er udgået. Du kan dog godt vælge at få tekster på dine teoriprøver på vores hjemmeside. Det kan du selv slå til og fra når du starter en prøve.
-
Hvorfor har min køreskole adgang til mine resultater?
Din køreskole kan ved at se dine resultater vurdere
1) hvilke emner du har behov for mere hjælp til
2) hvornår du er klar til at gå op til teoriprøven og BESTÅ!Køreskolen kan kun se dine resultater hvis du har valgt skolen i din profil.
-
Hvorfor kan man ikke ændre sin besvarelse i Learning Mode?
Man kan ikke ændre sit svar i Learning Mode fordi det ødelægger indlæringen – vi forsøger at lære dig at den første indskydelse er den korrekte. Grunden til at man kan ændre sit svar i Teoriprøve Mode er, at det afspejler den rigtige teoriprøve.
-
Hvorfor kommer de samme billeder igen når jeg bruger Learning Mode?
Learning Mode og Online Teoribog hænger sammen. Dvs. når du gennemgår lektioner i den Online Teoribog og besvarer dine testbilleder korrekt, så kommer der nye billeder med nye emner. Løsningen er derfor, at øve i den Online Teoribog.
-
Hvornår udløber koden?
Når du logger dig på første gang med din kode, bliver den aktiveret og begynder dermed at tælle ned. Du kan se hvornår din kode udløber ude til højre på oversigten (når du er logget ind). Når din kode udløber vil du modtage et tilbud om forlængelse af adgangen.
-
Jeg kan ikke finde Styrkeprøven / den er forsvundet - hvad gør jeg?
Styrkeprøven består af billeder som du som bruger har besvaret forkert ved test i Learning Mode eller Teoriprøve. Styrkeprøven forsvinder automatisk fra siden i disse to tilfælde:
1. Første gang du logger ind og før du starter med at øve.
2. Når du har løst alle billederne i Styrkeprøven, og der ikke er flere forkert besvarede billeder tilbage.
-
Jeg vil gerne afmelde de mails jeg modtager fra jer, hvad gør jeg?
Vi udsender mails (jvf brugsbetingelser) for at hjælpe og oplyse. Mails bliver kun udsendt så længe din adgangskode er aktiv, når den udløber sender vi ikke mere. Hvis du har bestået din teori- og køreprøve, og ikke længere ønsker at benytte Teoriundervisning.dk, så kan du skrive til support@teoriundervisning.dk og bede om at lukke din adgangskode.
-
Kan jeg se hvilke tests og billeder jeg har lavet fejl i?
Ja. Ved at klikke på Detaljeret statistik i Oversigten kan de se hvilke emner du har flest fejl i, og nedenfor disse kan du se de sidste 10 billeder som du havde fejl i.
-
Kan man forlænge sin adgangskode hvis den er ved at udløbe?
Dagen før adgangskoden udløber modtager man automatisk en e-mail med tilbud om forlængelse. Tilbuddet vil være meget billigere end vores normale priser da man jo allerede har købt en adgangskode én gang. Du vil også få tilbuddet om forlængelse, hvis du forsøger at logge ind efter kodens udløb.
-
Min kørelærer kan ikke se mine prøve resultater, hvad kan jeg gøre?
Log ind med din adgangskode, og klik på”Indstillinger”. Vælg herefter din køreskole på listen og klik på “Gem oplysninger”. Dine resultater vil fra dette tidspunkt være synlige for din kørelærer.
-
Teoriprøver på Engelsk - Driving theory quizzes in English
Teoriundervisning.dk tilbyder elever med en adgangskode mulighed for at ta’ teoriprøver / teoritest på engelsk. Vi har omkring 700 prøve billeder og hele køreskoleforløbet som en online teoribog med engelsk speak, foto, video og illustrationer.
Teoriundervisning.dk presents driving school students in Danish driving schools an extensive theory test / quiz system. We offer 700 quizslides and the complete driving school course as e-learning with English speak, photos, video and illustrations.
Buy here
Choose “English” when you login the first time.engelsk-teoritest.dk – english-driving-theory.dk – engelsk-teoriprøve.dk
-
Hvad koster det?
– Prøvegebyr kr 1.000.-
– Køreteknisk anlæg / glatbane kørsel: Prisen er meget varierende, spørg din kørelærer
– Kørelektion, prisen er meget varierende – læs mere om kørelektion her
– Teoriundervisning, prisen er meget varierende
– Førstehjælp. Prisen er meget varierende – læs mere førstehjælp her
– Praktisk prøve med påhængskøretøj (bil/mc) kr. 280.-
– Kontrollerende køreprøve kr. 890.-Nogle køreskoler vælger at tilføje omkostninger, som ikke er inkluderet i de pakkepriser, der bliver annonceret med, f.eks. leje af skolevogn til køreprøve, materialer, transport til og fra baner o.l.. Mange køreskoler føler sig nødsaget til at benytte denne taktik for at klare sig i den hårde konkurrence, der er imellem køreskoler. Derfor vil vi anbefale dig at spørge ind til, om ALLE omkostninger er inkluderet eller ej, før du vælger køreskole.
Se flere priser på Færdselstyrelsens hjemmeside
-
Håndtering af eksamens angst
Alle og enhver, som skal op til en eller anden form for prøve, er en smule nervøs. En anelse nervøsitet er godt og får os til at være oppe på mærkerne. Det bedste og mest simple råd vi kan give i forbindelse med at tage en teoriprøve hos Politiet er: Svar efter din første indskydelse – det er som regel den rigtige. Undgå at ændre i din besvarelse.
Hvis du lider af overdreven nervøsitet i forbindelse med eksamen, så er det nødvendigt at du lærer at forstå, hvor angsten kommer fra. Den kan komme fra lavt selvværd, angst for ikke at slå til og andres forventninger til dig. Vi vil anbefale dig at søge professionel hjælp hos en autoriseret terapeut.
Vi har samlet nogle gode links her:Psykologhuset UngTerapi har lavet en god side om eksamensangst. Selvom det ikke er teoriprøver, det omhandler, så er der mange ligheder. Besøg sitet her
Hvis du vil læse mere om eksamensangst, kan du købe en bog her. Besøg sitet her
På denne side kan du købe en lydbog, som hjælper mod eksamens angst. Besøg sitet her -
Færdselsstyrelsens teoriprøve
De fleste steder benytter færdselsstyrelsen stadig de gamle teoriprøver, hvor du får udleveret et A4 ark med 25 felter – ét for hvert billede. Her ser du billederne enten på et stort TV eller på en diaslærred.
-
Teoriprøve teknik
Teoriprøverne hos politiet kan være svære at forstå, hvis man ikke øver i måden, der bliver spurgt på. Sprogbrugen er til tider meget gammeldags, og nærmest juridisk.
Vi har samlet nogle af de mest brugte emner i politiets teoriprøver
Alle de udtryk man støder på i undervisningen og i prøverne har vi samlet i en Trafik ordbog.
Se Trafik ordbogen når du er logget på.
Det kan være stressende, at gå op til en teoriprøve hos politiet. Derfor har vi samlet nogle gode råd om eksamensangst.
Husk at medbringe følgende til teoriprøven:
– Lektions plan
– Din ansøgning
– Legitimation med billede (offentligt udstedt, for eksempel pas) -
Hvad er konsekvensen af klip i kørekortet?
Du kan få klip i kørekort til:
– Almindelig personbil
– Bus
– Lastbil
– Motorcykel
– Stor knallert
– Traktor
– Motorredskab (gummiged, mejetærsker o. lign.)Indehavere af kørekort i mindre end 3 år:
Reglerne er strengere for nye bilister. Her må du kun få 2 klip i kørekortet indenfor 3 år. Herefter bliver dit kørekort inddraget (ikke betinget frakendt), og du skal herefter for egen regning gennemgå:
7 teorilektioner og 8 kørelektioner hos en køreskole
Bestå ny teori-og køreprøve (se mere om kontrollerende prøve her)Indehavere af kørekort i mere end 3 år:
Hvis du får 3 klip i kørekortet indenfor en periode på 3 år, får du en betinget frakendelse af kørekortet. Det betyder i praksis, at du har 3 måneder til at gennemføre den kontrollerende prøve (teori-og køreprøve).
Kan man kun få ét klip ad gangen?
Du kan godt få flere klip på én gang. Hvis du f.eks. både kører for stærkt og over for rødt, så får du to klip. Begår du tre forseelser samtidig, får du tre klip og dermed frakendt kørekortet betinget. Hvis du får fem klip på én gang, så vil de første tre forseelser medføre en betinget frakendelse af kørekortet. Den 4. og 5. forseelse tæller med som de første to klip i en ny treårig periode.
Får du seks klip på én gang, får du frakendt kørekortet ubetinget, i en periode retten fastsætter.
-
Hvad kan give klip i kørekortet?
Du får et klip hvis du:
Overskrider hastighedsgrænsen med mere end 30 %
Kører med for kort afstand til foran kørende
Kører ulovligt i nødsporet
Ikke spænder børn under 15 år fast i bilen
Kører over for rødt
Overtræder reglerne om vigepligt
Overtræder reglerne for overhaling og forbud mod overhaling
Overskrider spærrelinier ved overhaling
Øger hastigheden, når du selv bliver overhalet
Overhaler ved et fodgængerfelt med dårlige oversigtsforhold
Kører mod færdselsretningen i f.eks. ensrettede gader
Kører uforsvarlig slalom- og forbikørsel i tæt trafik
Ændrer færdselsretning og placering til fare/unødig ulempe for andre trafikanter
Kører venstre om helleanlæg
Kører kap- eller væddeløbskørsel på vej
Kører over jernbanespor, hvis der er givet signal til standsning
Ikke har fastspændt børn under 135 cm
Overhaler, hvor det er forbudt
Overhaler højre om
Ikke sørger for at passager ml. 8 og 15 år anvender styrthjelm på motorcykel
Transporterer børn under 135 cm på motorcykel
Benytte smart-phone/watch eller gadgets under kørsel
Hvis du er ny bilist, skal du kun lave 2 klip indenfor 3 år – så får du kørselsforbud.Læs om klip i kørekortet på sikkertrafik.dk
-
Kan klip i kørekortet blive forældet?
Indehavere af kørekort i mere end 3 år:
Hvis du får 3 klip i kørekortet indenfor en periode på 3 år, så får du en betinget frakendelse af kørekortet. Klip i kortet før de sidste 3 år er forældet.
Indehavere af kørekort i mindre end 3 år:
Hvis du får 2 klip i kørekortet indenfor en periode på 3 år, så bliver dit kørekort inddraget.
-
Liste over fartbøde takster
For lette køretøjer som person- og varebiler og motorcykler gælder følgende takster på veje, hvor hastighedsbegrænsningen går fra 30 til 90 km/t:
Under 20 %: 1.000 kroner
20- 29 %: 1.500 kroner
30-39 %: 1.500 kroner
40-49 %: 2.000 kroner
50-59 %: 2.000 kroner
60-69 %: 2.500 kroner
70-79 %: 3.000 kroner
80-89 %: 3.500 kroner
90-99 %: 4.500 kroner
+ 100 %: 5.000 kroner
Derudover er der et tillæg på 1.000 kroner ved en overskridelse på mere end 30 % på alle veje på nær motorveje.For lette køretøjer som person- og varebiler og motorcykler gælder følgende takster på veje, hvor hastighedsbegrænsningen går fra 100 til 130 km/t:
Under 20 %: 1.000 kroner
20- 29 %: 1.500 kroner
30-39 %: 2.000 kroner
40-49 %: 2.500 kroner
50-59 %: 3.000 kroner
60-69 %: 3.500 kroner
70-79 %: 4.500 kroner
80-89 %: 5.000 kroner
90-99 %: 6.500 kroner
+ 100 %: 7.500 kronerYderligere findes et såkaldt højhastighedstillæg, som tillægges, hvis bilisten overskrider 140 km/t. Dette tillæg lyder på 1.000 kroner ved overskridelse i intervallet 140-149 km/t og stiger med 500 kroner for hvert interval. Således koster det 1.500 kroner ekstra, hvis bilisten bliver taget med en hastighed i intervallet 150-159 og så fremdeles.
-
Hvad skal man gennemgå i køreskolen?
Forløbet i køreskolen varierer meget fra skole til skole. De fleste køreskoler har dog en traditionel undervisning med en kørelærer, der gennemfører teoriundervisningen v.h.a. dias, projektor m.v..
Her er de ting, man SKAL igennem i køreskolen, når man tager kørekort:
Teoriundervisning / køreteori:
Gennemgang af teorien foran computer eller ved personlig undervisning. Man skal gennemføre mindst 29 lektioner á 45 minutter. Teoritests vil typisk være en del af undervisningen.Læs mere om teorilektioner her
Manøvrebane:
Allerede efter 1. eller 2. teorigang skal du på manøvrebane, hvor du får din egen bil at øve dig i. Manøvrebanen kaldes også”kravlegården”, fordi det er her, du lærer de mest basale principper ved at køre bil eller motorcykel. Du skal gennemføre mindst 4 lektioner á 45 minutter på manøvrebanen. Oftest bliver dette afviklet af én omgang.Læs mere om manøvrebane her
Køretimer:
Du skal gennemføre mindst 16 lektioner á 45 minutter i køreskolens bil(er). Kørelektionerne er opdelt i emner, så når du har gennemført teorien, kan du booke kørelektioner, der stemmer overens med teorien..Teoriprøven hos politiet:
Læs mere om politiets teoriprøve herKøreteknisk anlæg (glatbane m.m.):
Du skal genneføre mindst 4 lektioner á 45 minutter på køreteknisk anlæg.
Lær mere om køreteknisk anlægKøreprøven:
Køreprøven afvikles af en køreprøvesagkyndig, typisk en person fra Færdselspolitiet.
Læs mere om hvordan køreprøven afvikles – Kat B
Læs mere om hvordan køreprøven afvikles – Kat A -
Hvad skal man lære på manøvrebanen?
Før du må komme ud at køre på vejene, skal du på en lukket øvelsesplads i 4 x 45 min. Her får du for første gang lov til selv at styre bilen. Under øvelserne er du alene i bilen, og din kørelærer instruerer dig over radioen.
Du skal igennem følgende øvelser:
Forberedelse til kørsel:
Her skal du blive fortrolig med bilens betjeningsudstyr og sørge for at alt er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.
Igangsætning og standsning:
Her skal du øve dig i at finde koblingspunktet og sætte igang uden voldsomme ryk.
Kørsel i 8-tal:
Under denne øvelse skal du lære at betjene rattet med korrekt håndstilling.
Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning:
Her skal du lære at køre baglæns og bedømme bilens længde.
Baglæns kørsel med svingning:
Her skal du lære at styre bilen, mens du kører baglæns.
Forlæns og baglæns slalom:
Denne øvelse går ud på at koordinere hastighed og styring. Parkering ved vejkant:
Her lærer du at bedømme bilens bredde ved forlæns indkørsel til vejkant.
Kørsel i anden gear og højresving:
Her skal du lære at skifte til 2. gear og svinge rundt om skarpe hjørner.
Vending:
Under denne øvelse kommer du til at øve dig i u-vending og 3-punktsvending.
Parkering i båse:
Til sidst skal du lære at parkere i parkeringsbåse, samt øve dig i at parallelparkere.HUSK at medbringe lektionsplan
-
Hvordan forløber en kørelektion?
I bilen
Kørelæreren sidder ved siden af dig på passagersædet. Han har et ekstra sæt pedaler nede ved sine fødder, så han kan korrigere din kørsel om nødvendigt. Herudover er bilen udstyret med ekstra side- og indvendige førerspejle, så kørelæreren hele tiden har overblikket. Du skal gennemføre minimum 16 lektioner á 45 minutter i køreskolens bil(er).Kørelektionerne følger teoriforløbet. Det er i bilen, du skal afprøve den teori, du har lært. Efter endt kørelektion underskriver kørelæreren og du selv din logbog / lektionsplan.
Se også hvad du skal vide om bilens teknik
På motorcyklen
Typisk kører én kørelærer i bil og har 1 – 3 elever på motorcykler foran sig. Alle elever bliver udstyret med radio udstyr, så kørelæreren kan korrigere og kommentere.Se også, hvad du skal vide om motorcyklens teknik
Priser & tid
Priserne kan variere meget fra skole til skole. Bemærk når du vælger skole, hvor mange minutter en kørelektion er, da tiden også varierer tilsvarende. Typisk betaler man kr.300-400 pr. kørelektion. -
Jeg kan ikke få rabatten fra den Digitale Teoribog, hvad gør jeg?
Fordi vi fornylig har udskiftet vores IT-systemet, så kan du ikke længere få 50 kr rabat ved at bruge adgangskoden i bogen. Du kan istedet benytte rabatkoden: digitalbog
Rabatten gælder kun 30 og 100 dages adgang. -
Hvis du oplever tekniske fejl
Du kan henvende dig direkte til os med tekniske fejl her.
På vores fejlmelding besvarer vi ikke henvendelser om indholdet, kun tekniske problemer. -
Jeg mister ofte forbindelse og siden “hakker”, hvad gør jeg?
Hvis du har en router, computer eller internetforbindelse som ikke har en jævn strøm af data, man kunne kalde det klumper af data, så opdager du det ikke når du benytter almindelige hjemmesider. Hvis du f.eks. bruger YouTube, så kan din forbindelse klumpe uden du opdager det fordi videoerne loades forud (preload).
På Teoriundervisning.dk kører du tests, og derfor skal systemet have en konstant forbindelse til nettet. Hvis den bare slipper et øjeblik, så fanger den ikke om du har svaret “ja” eller “nej”. Derfor har din datastrøm / internetforbindelse en stor betydning når du bruger siden. Vi er klar over, at det klan være svært at forstå når dit internet virker “fint” på andre hjemmesider, men det er ikke alle systemer der kan tåle en ujævn datastrøm.
For at løse dit problem, så prøv disse løsningsforslag én ad gangen:
- Genstart din enhed (computer/tablet/mobil)
- Genstart din router
- Prøv fra en anden browser f. eks. Chrome eller Firefox
Hvis ovenstående løsninger mod forventning ikke hjælper, så prøv fra en anden enhed eller en anden internetforbindelse.
-
Hvis du har lydproblemer på Mac / Safari, eller test stopper
Hvis du oplever at du hele tiden skal godkende at siden skal afspille lyd eller at din teoriprøve går i stå i Safari, så gå ind under indstillinger og find nedenstående menu. Sørg for at tillade automatisk afspilning på min.teoriundervisning.dk. Alternativt kan du sætte flueben inden teoriprøven starter ved; “Jeg bruger Iphone/Ipad” – også selvom du er på en Mac.
If you find that you constantly have to approve that the page should play sound or that your theory test stalls in Safari, go to settings and find the menu below. Make sure to allow autoplay on min.teoriundervisning.dk. You can also choose to simply switch browsers to Firefox / Chrome to avoid the problem.
Nedenfor guide til MacOS, Safari:
Her hvorfor du oplever problemet: Apple har lavet en blokering af hjemmesider der vil afspille lyd. Apple har en algoritme som åbner for lydafspilning når de vurderer at det er sikkert. Vi har derfor ingen indflydelse andet end at henvise til vejledningen ovenfor.
Here’s why you’re experiencing the problem: Apple has blocked websites that will play sound. Apple has an algorithm that opens for audio playback when they judge it to be safe. We therefore have no influence other than to refer to the guidance above.
-
Slet alle personlige data (iflg GDPR)
Du iflg Persondataloven ret til at få slettede alle dine personlige data. Du kan skrive til os på info@teoriundervisning.dk – husk at sende os dit mobil nummer, så vi ved hvilke data vi skal slette.
Teoriundervisning.dk benytter ikke dine personlige data efter din adgang er udløbet. Dine data bliver automatisk slettet indenfor 12 måneder i vores system. -
Er der utydelige billeder i den rigtige teoriprøve?
Ja, det er der! Mellem vores billeder har vi også placeret specifikke billeder som ER utydelige. Grunden til dette er, at du vil finde lignende billeder til den officielle eksamen – billeder hvor du skal knibe øjnene lidt sammen for at se hvad der står på tavlen og lignende.
Vi har gennem mange år eksperimenteret med disse utydelige billeder. Vi har taget dem ud, og sat dem ind nogle gange. Det viser sig, at du er bedre forberedt til den officielle teoriprøve når du ikke bliver overrasket over utydelige billeder hos Færdselsstyrelsen.
-
Hvad betyder en beståelsesgaranti og hvordan kan jeg få den?
Vi kan tilbyde beståelsesgaranti, under disse betingelser:
– Du henvender dig senest dagen efter, at du ikke bestod teoriprøven.
– Du havde grønt lys den dag du var til teoriprøve.
– Du vedlægger foto af det dokument med dine fejl, som blev udleveret ved prøven.
Opfylder du ovenstående kritierier, så kvitterer vi ved at forlænge din adgang uden beregning i 30 dage.
Ansøg om gratis forlængelse her. -
Jeg får hvid skærm på iPhone / iPad, hvad gør jeg?
Klik ind i din browsers indstillinger og vælg mobilvisning / vis på mobil.
-
Sådan installerer du testversionen til Android:
Hent vores testversion her: https://teoriproevespecialisten.blob.core.windows.net/teoriproevespecialisten-android-apk/app-release.apk
Hvis du ikke får lov at downloade app’en, så skal du åbne for Indstillinger > Adgangskode & Sikkerhed > Systemsikkerhed > Installationskilder – her skal du vælge den browser du forsøger at downloade i (f eks Chrome) for at tillade at den må installere app’en. -
Testen stopper / fryser på iPhone / iPad, hvad gør jeg?
Apple ændrede deres styresystem på iPad/iPhone (IOS) fornyligt. Dette betyder at de ikke længere tillader afspilning af lyd i browseren.
Tidligere på året har Apple implementeret begrænsninger i brugen af lyd i alle browsere, der kører på disse to styresystemer. Denne ændring betyder, at hjemmesider, som tilbyder online teoriprøver, ikke længere har lov til at afvikle prøver med lyd. Desværre blev vi, sammen med mange andre virksomheder, ikke varslet om denne ændring, og det har derfor taget os noget tid at finde en passende løsning.
Symptomet på problemet kan opleves som at vores hjemmeside fryser, og i nogle tilfælde kan det også resultere i, at din browser fryser. For at løse problemet her og nu, så har vi udviklet en midlertidig løsning (nedenfor), mens vi arbejder på at udvikle en app. Vi er utroligt kede af ulejligheden, og håber på din forståelse.
iPhone / iPad (IOS) løsning:
Når du starter teoriprøven, så kan du i opsætningen vælge nedenstående. Hvis dette ikke løser problemet og hjemmesiden fortsat fryser, så prøv at opdatere styresystemet til nyeste version.Mac OS løsning:
På Mac kan du afvikle teoriprøverne normalt, hvis du sætter nedenstående indstilling i Safari.
Hvis ovenstående løsninger mod forventning ikke hjælper dig, så skriv til os i chatten på hjemmesiden. Vi svarer altid, og vi bestræber os på at svare hurtigt hver gang 🙂