Generhvervelse af Kørekort: Den Komplette Guide (2025)

Generhvervelse af Kørekort: Den Komplette Guide (2025)

kravlegaarden Skal du generhverve dit kørekort? Få en komplet guide til priser, regler og processen for både betinget og ubetinget frakendelse. Se hvad du skal gøre.

SÅDAN GENERHVERVER DU DIT KØREKORT.

Alt hvad du behøver at vide når du skal Generhverve kørekortet

Der er ingen undervisningspligt, når det gælder generhvervelse af kørekort. Det vil sige at du kan gå direkte op til teoriprøve, uden først at have besøgt en kørelærer inden. Vi anbefaler dog alligevel, at du tager kontakt til din lokale køreskole inden. De Fleste køreskoler har eller kan skræddersy et kursus til dig som generhverver.

Her er 4 forslag til at komme igang:

Du kan gå op til teori- og køreprøve, 1 måned inden frakendelsen udløber, således at du får kortet tilbage på selve dagen. Inden du kan gå op i teori, skal du indsende et pasbillede og Ansøgning om kørekort (se kontrollerende prøve), du har fået sammen med dommen.

Vær’ opmærksom på: I nogle Politikredse er ventetiden meget lang – op til 3 måneder!

KOMPLET


Vælg en komplet løsning hvis du føler dig usikker. Køreskolen vil hjælpe dig igennem hele forløbet!

  • Fuldt teorikursus på køreskolen

  • 3 kørelektioner

  • Vogn til køreprøven

Cirka pris 4.500 kroner + gebyrer til myndigheder

GENNEMSNITLIG


Vælg den gennemsnitlige løsning, hvis du er indstillet på at gøre mere selv, men samtidig have køreskolen med.

  • Online teorikursus

  • 2 teoritimer på køreskolen

  • 2 kørelektioner

  • Vogn til køreprøven

Cirka pris 2.600 kroner + gebyrer til myndigheder

BILLIG


Vælg denne løsning, hvis du vil gøre det billigt, men stadig med køreskolen i ryggen.

  • Online teorikursus

  • 2 kørelektioner

  • Vogn til køreprøven

Cirka pris 1.800 kroner + gebyrer til myndigheder

GØR-DET-SELV


Hvis du vil spare, og ikke har noget imod, at gøre en større indsats selv.

  • Online teorikursus

  • Egen tilmelding

  • Vogn til køreprøven

Cirka pris 1.000 kroner + gebyrer til myndigheder

Inden du kan generhverve dit kørekort

Når du vil generhverve dit kørekort, skal du møde personligt op i Borgerservice. Her får du et skema (P23), som du skal udfylde.

Borgerservice sender skemaet til politiet. Politiet sender herefter et brev til dig. Her står om du for eksempel skal på kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) eller have særlig køreundervisning, inden du kan få kortet igen.

Hvis din frakendelse af kørekortet er betinget, og du søger inden for fristens udløb, kan Borgerservice godkende ansøgningen med det samme. Der skelnes mellem betinget og ubetinget – læs mere nedenfor:

 

Generhvervelse efter betinget frakendelse


Medbring til Borgerservice:

  • Gyldigt pas eller sygesikringsbevis (sundhedskort)

  • Brevet fra politiet vedrørende frakendelsen. Det skal stå i brevet, hvornår du senest skal til kontrollerende prøve

  • Dokumentation for at have gennemført særlig køreundervisning, hvis undervisningen er et krav for at du kan få dit kørekort

  • Bevis for gennemført kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus), hvis dit kørekort er frakendt på grund af spirituskørsel. Kursusbeviset må højst være et år gammelt, når du søger om generhvervelse af kørekort

  • Hvis du ikke har dit kørekort, skal du tage et foto, der opfylder retningslinjerne for foto til kørekort med. Det er dog også muligt at få taget garanteret gyldigt foto til dit kørekort i Borgerservice. Prisen er 95 kroner

  • Kontanter eller dankort/visadankort til at betale for generhvervelsen.

Generhvervelse efter ubetinget frakendelse


Medbring til Borgerservice:

  • Gyldigt pas eller sygesikringsbevis (sundhedskort)

  • Er du ikke dansk statsborger, skal du tage din opholdstilladelse med

  • Foto, der lever op til retningslinjerne for foto til kørekort. Det er i Borgerservice muligt at få taget garanteret gyldigt foto til dit kørekort. Prisen er 95 kroner

  • Kontanter eller dankort/visadankort til at betale for generhvervelsen.

Hvis du vælger, selv at tilmelde dig til teoriprøven, kan du hente ansøgningsskemaet til politiet her

Ofte Stillede Spørgsmål om Generhvervelse af Kørekort

Her er en oversigt over de mest almindelige spørgsmål om, hvordan du får dit kørekort tilbage efter en frakendelse.

1. Hvad er forskellen på en betinget og en ubetinget frakendelse?

  • Betinget frakendelse: Du beholder dit kørekort, men kun hvis du består en kontrollerende køreprøve (teori og praktisk) inden for en frist på typisk 6 måneder. Du er desuden på “prøvetid” i 3 år.
  • Ubetinget frakendelse: Du mister dit kørekort med det samme og skal aflevere det til politiet. Du kan først få det igen efter frakendelsesperioden (typisk 6 måneder til 10 år) er udløbet, og du har bestået en kontrollerende køreprøve.

2. Hvordan generhverver jeg mit kørekort?

Processen er typisk som følger:

  1. Ansøgning: Du henvender dig hos Borgerservice for at udfylde en ansøgning (P23).
  2. ANT-kursus: Hvis frakendelsen skyldes spiritus- eller narkokørsel, skal du gennemføre et obligatorisk ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik).
  3. Kontrollerende køreprøve: Du skal bestå både en teoriprøve og en praktisk prøve.
  4. Nyt kørekort: Når prøverne er bestået, får du udstedt et nyt kørekort.

3. Hvad koster det at generhverve sit kørekort?

Prisen varierer, men du skal forvente følgende udgifter:

  • Prøvegebyr: Den kontrollerende køreprøve koster 1.510 kr. (2025-takst) til Færdselsstyrelsen.
  • ANT-kursus: Ca. 3.200 kr. (hvis relevant).
  • Kørelektioner: En pakke hos en køreskole koster typisk 3.000-4.000 kr. (anbefales, men ikke lovkrav).
  • Lægeattest: Hvis nødvendigt, ca. 400-600 kr.

Samlet set kan en generhvervelse let koste 5.000-8.000 kr.

4. Hvor lang tid tager det at generhverve sit kørekort?

Selve processen, fra du starter hos en kørelærer til du har bestået prøverne, tager typisk 2-4 uger. Ved en betinget frakendelse har du en frist på 6 måneder til at bestå. Ved en ubetinget frakendelse kan du tidligst starte processen ca. 6 måneder før, din frakendelsesperiode udløber.

5. Skal jeg have køreundervisning for at generhverve?

Nej, der er intet lovkrav om, at du skal modtage køre- eller teoriundervisning for at gå op til en kontrollerende køreprøve. De fleste vælger dog at købe en lille pakke hos en køreskole for at få reglerne genopfrisket og blive fortrolig med en skolevogn inden den praktiske prøve.

6. Hvad er en kontrollerende køreprøve?

Det er en samlet prøve, der skal teste, om du stadig har de nødvendige færdigheder for at køre bil. Den består af:

  • En teoriprøve: Præcis som den, nye elever tager (25 billeder, max 5 fejl).
  • En praktisk prøve: En køretur med en prøvesagkyndig, der bedømmer din kørsel i praksis.

Du skal bestå teoriprøven, før du kan tage den praktiske prøve.

7. Hvornår skal jeg tage et ANT-kursus?

Hvis din frakendelse skyldes kørsel med alkohol eller narko i blodet, skal du gennemføre et ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer fordelt på 4 lektioner og skal være gennemført og bestået, før du kan tilmelde dig den kontrollerende køreprøve.

8. Hvor mange forsøg har jeg til den kontrollerende køreprøve?

Ved en betinget frakendelse har du som udgangspunkt kun to forsøg til at bestå teoriprøven og to forsøg til at bestå den praktiske prøve inden for den fastsatte tidsfrist. Dumper du, bliver din frakendelse ændret til ubetinget. Ved en ubetinget frakendelse er der ikke samme begrænsning på antallet af forsøg, men du skal betale et nyt prøvegebyr for hver gang.

9. Hvornår kan jeg tidligst ansøge om generhvervelse?

  • Ved betinget frakendelse: Du kan ansøge med det samme, efter du har modtaget brevet fra Færdselsstyrelsen.
  • Ved ubetinget frakendelse: Du kan typisk ansøge hos Borgerservice ca. 6 måneder før, din frakendelsesperiode udløber. Du kan aflægge teoriprøven i denne periode, men den praktiske prøve kan tidligst aflægges én måned før frakendelsesperiodens udløb.

10. Hvad er forskellen på et kørselsforbud og en frakendelse?

Et kørselsforbud gives typisk til nye bilister (inden for de første 3 år) ved grove overtrædelser. Her mister du kørekortet med det samme, og for at få det igen skal du gennemføre særlig køreundervisning (8 teori- og 8 kørelektioner) og bestå en kontrollerende køreprøve. En frakendelse gives til erfarne bilister og kræver som udgangspunkt ikke obligatorisk undervisning.

Guide for Danish Driving Schools

Guide for Danish Driving Schools

instructor sets the cone driving school concept U74DR9C 1 edit

Guide for Danish Driving Schools.

It can be really difficult finding the right driving school. First of all because there are so many to choose from and if you don’t know any better it’s difficult not to feel tempted to let the price decide.

However the cheapest is far from always the best. We know this from other areas in our lives and it’s true in this situation as well. So to avoid that you don’t end up wasting your time and paying too much, we have made this article with practical advice, so you end up with the right school for you.

Sådan vælger du den bedste køreskole

Sådan vælger du den bedste køreskole

traffic jam PQQL7P7 2

SÅDAN VÆLGER DU DEN BEDSTE KØRESKOLE.

Det kan være en jungle at finde den rigtige køreskole uden at betale unødvendige omkostninger og spilde af tiden. Nedenfor kan du finde en række praktiske tips, som kan spare dig tid, penge og ærgrelse.

Pakkepriser

Billigst er ikke altid bedst

En køreskole kan ikke lave et undervisningsforløb for mindre end ca. 11.000 kr og stadig få dækket deres omkostninger (færre omkostninger i landområder). Vær derfor varsom med at vælge billige pakketilbud, da der med stor sandsynlighed kommer overraskende ekstra omkostninger. Tjek køreskolens hjemmeside, og anmeldelser på Køreskoleoplysningen før du tilmelder dig.

Undervisningen & køreskoleforløb

Kvaliteten og det praktiske

Du skal gennemgå 29 lektioner på køreskolen og mindst 16 kørelektioner plus manøvre- og glatbane. Der er meget stor forskel på kvaliteten af undervisningen og skolevogne. Det kan derfor godt betale sig, at vælge køreskoler, som er positivt anmeldt eller man har fået personligt anbefalet.

 

Køretimer

 

Antal timer, pris & varighed

Der er stor forskel på hvor mange køretimer man har brug for før man går til køreprøven. Der er dog en række køretimer der er obligatoriske, (16 lektioner er obligatoriske,)men man kan ta’ så mange timer som man vil (eller har råd til). Når du vælger køreskole, så tjek hvad prisen er for én kørelektion og hvor lang tid lektionen varer.

 

Online Køreteori & teoritests


Det kan betale sig at øve teoriprøver online

Mange køreskoler sælger adgangskoder til online teoriprøver. Det er typisk billigere at købe adgang via køreskolen end direkte på nettet.

Vær opmærksom på at kvaliteten på online teoriprøver er meget varierende, og det kan ikke betale sig at øve på gratis materiale, da kvaliteten typisk er for lav. 

 

Hent gratis trafikordbog

Hent gratis trafikordbog

dictionary success magnified small2

Hent gratis Trafikordbog her.

Der findes mange særlige ord og udtryk når man kommer på en køreskole for første gang! Køreteorien er som udgangspunkt formuleret af jurister hos Politiet, og dette giver ikke altid det mest logiske eller pædagogiske materiale. Det meste er let at forstå, når man først har fået en kort forklaring. Derfor har vi lavet Trafik Ordbogen til dig og andre køreskole elever cool.

Forskellen på sammenfletning og vognbaneskift

Forskellen på sammenfletning og vognbaneskift

flet

Mange bytter rundt på begreberne sammenfletning og vognbaneskift, hvornår man bruger hvad. Selv erfarne bilister kan blive i tvivl. Nedenfor redegøres for de to begreber.

 

Sammenfletning

E16 1 3

Når to vognbaner løber sammen eller når vognbanelinjerne slettes, skal der flettes. Ved sammenfletning skal du derudover være opmærksom på samme udfordringer, som ved vognbaneskifte. Når man fletter, skal man vise gensidigt hensyn og tilpasse hastigheden til sine medtrafikanter. Flettereglen betyder egentlig bare, at du skal flette ind bag forankørende i den bane du skal flette med, og bagvedkørende skal flette bag dig. Vær opmærksom på at ikke alle overholder flettereglen, og det kan blive nødvendigt at sætte farten yderligere ned.

Vognbaneskift

E16 2 2

Når du skal skifte fra én vognbane til en anden, må du ikke være til fare eller unødig ulempe. Dine medtrafikanter forventer, at du bliver i egen vognbane, vær derfor opmærksom på først, at skifte bane når der er god plads. Vær også opmærksom på, at foran eller bagved kørende kan være i gang med vognbaneskifte. Før du skifter vognbane, skal du orientere dig til siden, bagud og i spejle. Vær omhyggelig med at kigge dig over skulderen for at kontrollere blinde vinkler.
Du skal også være opmærksom, at det kan være svært at bedømme hastigheden fra bagfrakommende. Kig dog ikke så længe bagud, at du mister overblikket over trafikken foran dig. På motorvejen skal du huske at blinke inden du skifter vognbane. På alle andre veje, er det bare god stil, da dine medtrafikanter sjældent kan læse dine tanker. Når vognbane striberne fører helt frem til stedet, hvor vognbanerne bliver færre, gælder reglen om vognbaneskifte. Ved udkørsel fra krybespor gælder reglen om vognbaneskifte.

Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier

Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier

skateboard

Nu må du køre med små motoriserede køretøjer på offentlige stier.

Et bredt flertal i folketinget har bakket op om at det endelig skal være tilladt at bruge små motoriserede køretøjer på offentlige stier. En af begrundelserne er, at kombinationen af de motoriserede køretøjer og den offentlige transport, kan være et bedre alternativ for borgere der ellers normalt ville have valgt bilen.

 

Fakta om forsøgsordningen:
Fælles for el-løbehjul og selvbalancerende køretøjer (f.eks. segboards, uniwheels og motoriserede skateboards) er:

  • at kørslen skal foregå på cykelstien. (Dog må man på de selvbalancerende køretøjer køre på vejen i tæt bebyggede områder med max hastighed på 50 km/t, hvis der ikke er anlagt cykelsti.)

  • køretøjet må maksimalt køre 20 kilometer/timen ved egen kraft.

  • Der gælder samme krav til lygter og reflekser, som der gør til cykler. Dog skal lygterne altid være tændt under kørsel – også uden for lygtetændingstiden.

  • De er underlagt færdselslovens almindelige agtsomhedskrav og regler om, at man i trafikken skal tilpasse hastigheden til forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed.

  • Førere af små motoriserede køretøjer skal være fyldt 15 år.

  • Små motoriserede køretøjer må dog føres af personer under 15 år, hvis kørslen sker under ledsagelse og kontrol af en myndig person, eller hvis kørslen kun finder sted på skiltede lege- og opholdsområder.

  • Færdselslovens bestemmelser om spirituspåvirkning og kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom med videre gælder også for førere af små motoriserede køretøjer.

  • Færdselslovens bestemmelser om forsikringspligt gælder for udlejningskøretøjer. Der er omvendt ikke forsikringspligt for køretøjer, der er privatejede.

Fakta:

Når du færdes på løbehjul, rulleskøjter og skateboard, uden motor vel at mærke, er du efter færdselsloven at betragte som fodgænger, og skal derfor færdes på fortov, gangsti eller rabat.

Du kan få en bøde for at bruge smartwatch i bilen!

Du kan få en bøde for at bruge smartwatch i bilen!

smartwatch

Du kan snart få bøde for brug af SmartWatch i bilen

I slutningen af 2018 vedtog et enigt folketing at skærpe straffen for brugen af håndholdte enheder under kørslen. Årsagen skal findes i, at trods det at man så en halvering af sigtelser for brug af håndholdte mobiltelefoner fra 2015-2017, er risikoen for at ende i en ulykke 12 gange større når man sidder og SMS’er eller er uopmærksom på anden vis.

Derfor har regeringen ikke blot valgt at øge straffen fra tidligere, hvor brug af håndholdte mobiltelefoner blev straffet med en bøde på 1.500,- dkk, til nu også at dække over brugen af alle elektroniske håndholdte enheder såsom GPS, tablets, smartwatch m.m. Og ud over en bøde på 1.500,- dkk følger nu også et klip i kørekortet. Se reglerne for klip i kørekortet her.

 

Planen er, at skærpelsen vil træde i kraft i løbet at foråret 2019.

Filmen illustrere vigtigheden af ikke at lade sig distrahere når man kører bil!

4 ting du skal vide inden du skifter batteri på bilen

4 ting du skal vide inden du skifter batteri på bilen

alternative auto automobile 110844

4 ting du skal vide inden du skifter batteri på bilen.

Din bils batteri er nødvendigt, for at din bil kan starte, derfor er det vigtigt, at du sørger for at
passe på dit batteri. Men hvad skal man vide om bilbatterier, og hvordan skifter man sit bilbatteri,
når det er nødvendigt? Læs her, 4 ting, du skal vide, inden du skifter dit bilbatteri.

Batteriets levetid afhænger af bilens elektroniske udstyr

Over de seneste år har biler udviklet sig meget, og flere biler kommer med rigtig mange
elektroniske dele. Det belaster batteriet meget, når det skal bruges til alt den elektronik, der er i
bilen som sædevarme, stort anlæg, GPS osv.

I langt de fleste biler er der stadig et 12v batteri, men jo mere elektronisk udstyr der er i bilen, jo
større chance er der, for at man har brug for et større batteri eller flere batterier.

Batterier tager skade af kulden

Om vinteren bliver batteriet, meget belastet, for eksempel fordi sædevarme og andet varme i
bilen bruges mere, men også på grund af kulden. Når temperaturen rammer frysepunktet, kan
bilen miste op til 40 procent af dens kapacitet.

Hvis man har et batteri, der er 3-5 år gammelt, er der en stor sandsynlighed for, at batteriet giver
op i frosten. Hvis bilen skal startes en kold morgen, kræver det endnu mere strøm og belaster
bilbatteriet endnu mere. Det er derfor en god idé at få skiftet sit bilbatteri inden vintermånederne,
specielt hvis batteriet er op i årene.

Hvad sker der, hvis bilen ikke vil starte?

Hvis bilen ikke vil starte for eksempel en kold morgen efter nattefrost, er det nok, fordi bilbatteriet
ikke virker længere, du kan så skifte batteriet selv, men det kommer sandsynligvis til at kræve en
tur til værkstedet alligevel.

Hvis batteriet er stoppet med at virke i løbet af natten, er alt elektronik også stoppet med at virke.
Hvis man er uheldig, at ens bil har mange synkroniseret elektronisk udstyr, vil det udstyr
sandsynligvis ikke virke selv, efter du har skiftet batteriet. Det vil kræve en professionel at få det til
at virke igen. Derfor burde du altid få skiftet dit batteri, hvis det er en chance for, at det sker.

 

Hvordan skifter man et bilbatteri?

Hvis du ikke har mod på selv at skifte batteriet, kan du altid få det gjort af en professionel. Hvis du
gerne selv vil skifte dit batteri, er det en masse sikkerhed, du skal have styr på, og en du skal
vide, hvordan du skelner mellem ledninger.

Hvis du aldrig har skiftet et batteri for, er det en idé at spørge en ven eller bekendt til råds. Læs
mere om batterier til din bil her, og om, hvordan du skifter dit bilbatteri step by step.